Socialdemokraterne går videre med idéen, om en udvidelse af SU´en til studerende, der vil starte egen virksomhed.

Læs mere »

Selv om man er i gang med en uddannelse og modtager Su, kan man godt starte om drive sin egen virksomhed, uden det går ud over ens Su.

 

Dette kan gøres på 2 måder:

·        Personlig ejet virksomhedmed udnyttelse af VSO. (virksomhedsordning)

·        Stiftelse af ApS eller A/S. Dette kræver dog starts kapital.

Jeg vil råde at man rådgiver sig med en revisor, før stiftelsen så man er sikker.

Da det godt kan virke lidt forvirrende i starten.

 

Personlig ejet virksomhed med udnyttelse af VSO.
Dette er den enkelte måde at starte son virksomhed på.
Formålet med virksomhedsordningen er, at man for mange at de goder som et ApS og A/S selvskab har.
I korte træk:

·        Max udnyttelse af rente udgifter.

·        Opsparing i selvskabet til den lave beskatning, 25%.

Det vigtigste punkt når man er på Su er beskatningen.

I en normal personlig ejet virksomhed, betaler man skat af overskuddet altså:

indtægter-udgifter= overskud.

Overskuddet påfører man sin udvidet selvangivelse i skat. Som så sender B-skat girokort.

Vælger man der i mod virksomhedsordningen betaler man kun personlig skat af det privat hævede beløb. Og virksomhedsskat (25%) af det resterende beløb.

Det vil sige man kan hæve privat op til grænsen på sin Su, og betale B-skat af dette.

Det beløb der bliver stående i virksomheden, beskattes i virksomheden, med virksomhedsskatten som betales af virksomheden, altså uden det går ud over SU’en.

Når man så vælger, og hæve af det opsparet beløb i virksomheden, beskattes det som normal B-skat, dog med fradrag for de allerede beskattet 25%, så der sker ingen dobbelt beskatning. Men vær opmærksom på hæve rækkefølgen der skal følges.

 

Stiftelse af ApS eller A/S.

ApS har et kapitals krav på 80.000 kr.

A/S har et kapitals krav på 500.000 kr.

Fælles for de 2 selvskabes former er, at du bliver ansat i virksomheden, og derfor kan du selv regulere din arbejdes tid, så den passer med grænsen på din Su.

Et Holdingselskab er ikke en særlig form for et selskab, det er bare en betegnelse af et almindeligt selskab. Holding er normalt ikke momsregistreret, men har blot et cvr. nummer, og en bankkonto til skattefri opsparing. Som regel betaler holding heller ikke indkomstskat Et holdingselskab er stort set bare et ApS eller A/S. Holdingselskabet producerer sædvanligvis ikke selv noget, men som ejer aktier eller anparter i et eller flere andre selskaber kaldet driftsselskaber. Stiftelse. Du kan i forbindelse med en kontantstiftelse af et selskab, anvende de samme kontanter flere gange, dvs. du kan stifte både holding og drift selskab for samme indskud. Dette er 100% lovligt. Men der er en række fordele og få ulemper forbundet med konstruktionen. Ved stiftelsen er der altså kun en ekstra udgift, på stiftelsesgebyret på det ekstra selskab. Ejerforhold. Ejerforholdene er ligesom ved et almindeligt ApS selskab. Hæftelse. Ligesom ved et almindeligt Aps selskab, hæfter men kun med den indskudte kapital. Med da der normalt ingen erstatningskrav og andet er i et holdingselskab, er det ikke væsentligt. Det væsentlige er at ved at have et holdingselskab, der ejer et drift selskab, kan man overføre overskuddet fra drift selskabet. Risikoen for den fortsatte drift, herunder eventuelle erstatningskrav, forbliver i driftsselskabet. Driftsselskabets kreditorer vil altså som hovedregel ikke kunne gøre krav gældende i holdingselskabets formue ved en eventuel konkurs. Startkapital. Det kræver 80.000 kr. i kapital/aktiver for at starte ApS holding, men kapitalen kan bruge flere gange, så for samme kapital kan der oprettes et andet ApS, som ejes af holdingselskabet. Ledelse. Et holdingselskab skal som i følgende gældende lovgivning, som minimum have en direktion. Det vil sige, at uanset om man er en eller flere der ejer selskabet, så skal der udpeges min. en direktør for selskabet. Holdingselskabet kan derudover vælge at have en bestyrelse, men det er ikke krav. Men man vælger det typisk hvis man er flere der ejer selskabet. Bestyrelsen står for det overordnede ledelse og udstikker retningslinjer for direktionen. Det er bestyrelsen der ansætter direktøren. Bogføring og årsregnskab. Et holdingselskab er underlagt bogføringsloven og har derfor pligt til at bogfører. Et holdingselskab er også underlagt årsregnskabsloven der pålægger anpartsselskaber engang årligt at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for et holdingselskab skal normalt have en årsberetning, hvor udviklingen i selskabets økonomiske forhold beskrives på baggrund af årsregnskabet. Årsregnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor (Et holdingselskab skal ikke altid have en revisor, kun hvor holdingselskabet har bestemmende indflydelse i datteren, skal holdingselskabet have en revisor). Årsregnskabet skal underskrives af både revisoren, af direktionen og af bestyrelsen. Endelig skal årsregnskabet også godkendes på selskabets generalforsamling. Når årsregnskabet er godkendt på generalforsamlingen og senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, skal det indsendes til Erhvervsstyrelsen. Skat. Et holdingselskab er en selvstændig juridisk enhed så beskatningen sker i holdingselskabet. Du kan ansat i selskabet og får udbetalt løn fra selskabet, så sker der beskatning som alm. personlig indkomst og udbetales der udbytte af årets overskud, så sker der beskatning af det. Der må ikke laves private hævninger eller lån til dig eller nærmeste pårørende i et holding selskab. Alt kapital der forbliver i virksomheden, beskattes med lav selskabsskat. Overfør udbyttet skattefrit. Hvis et holdingselskab ejer mere end 10 % af aktierne i et driftsselskab, kan udbyttet fra driftsselskabet skattefrit overføres til holdingselskabet. Skal du som person have udbytte, beskattes det med 28 % af de første 48.300,- i 2010 (96.600,- hvis du er gift) og med 42 % af beløb over 48.300/96.600 kr. Det betyder, at du kan isolere og sikre en oparbejdet selskabsformue ved udbyttebetaling i et holdingselskab. Et holdingselskab kan med andre ord blive et pensionsselskab, som du i tilfælde af pensionering kan ansættes i og modtage løn fra. Hvis man er flere ejere, der via egne individuelle holdingselskaber, ejer drift selskabet, skal man dog eje mindst 10% for at udnytte denne mulighed. Man kan altså med individuelle ejer skaber via holdingselskaber opdele 1 selskab i 10 ejerandele, og disse 10 holdingselskaber kan modtage udbytte fra driften skattefrit. En god ide ved to eller flere ejere. En holding konstruktion kan også være en god ide, hvis I er to eller flere ejere af en virksomhed. Er I uenige om, i hvilket omfang der skal trækkes penge ud af virksomheden, for eksempel fordi jeres behov for udtræk til privatforbrug er forskelligt, kan I løse problemet ved at danne et holdingselskab. Udbyttet fra et driftsselskab kan gå skattefrit til et holdingselskab, så den af jer, som ikke har behov for udbyttebetaling til privatforbrug, kan lade sit udbytte blive stående i sit holdingselskab. På den måde bliver kapitalafkastet af udbyttet fortsat beskattet efter den attraktive lave selskabsskat. Skattefrit efter 3 år. I et holdingselskab har man mulighed for, at sælge aktier og anparter skattefrit efter 3 års ejerskab. Det betyder at man med et holdingselskab, senere kan sælge datterselskabet eller andele, skattefrit for holdingselskabet. Sælger man selskabet personligt, uden at have haft et holdingselskab, der ejede dette i 3 år eller mere, for 1 million, skal du betale ca. 200.000 i skat og derfor har man kun 800.000 tilbage. Sælger dit holdingselskab derimod datterselskabet, har holdingselskabet fortsat 1 million at skyde i nye projekter. Men du kan ikke hæve midlerne i holdingselskabet personligt uden efterfølgende skat, men du kan starte et nyt drift selskab med langt større likviditet end ellers. Investerer holdingselskabet i aktier og beholder holdingselskabet disse aktier i mindst 3 år, er avancen ved realiseringen af aktierne skattefri. Reglen medfører endvidere, at det er nemmere at gennemføre et generationsskifte, eller købe sin partner ud i tilfælde af konflikt. Sikkerhed. Da man kan flytte overskuddet (efter skat) til holdingselskabet, og få placeret overskuddet i holdingselskabet, kan man i tilfælde drift selskabet går konkurs, kan starte et nyt drift selskab med den skattefrit opsparede kapital, da det kun er driftsselskabet der hæfter for kreditorer, som driftsselskabet har indgået aftaler med.

Et aktieselskab har en eller flere ejere, og du kan derfor bruge virksomhedsformen, både hvis du skal eje din virksomhed alene, og hvis du skal eje den sammen med andre. Et aktieselskab er ikke identisk med sine ejere, men er en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Ejerne af et aktieselskab hæfter ikke personligt for, at selskabet opfylder sine forpligtelser over for andre, men hæfter kun med den selskabskapital, de har indskudt. Stiftelse. For at starte et aktieselskab skal der laves et stiftelsesdokument og vedtægter og derudover en vurderingsberetning, hvis selskabskapital indbetales i andet end kontanter. Men der er mange andre forhold at tage stilling til og sørge for, inden du kan stifte selskabet. Så en god ide at tage en advokat/revisor med på råd, dyrt men kan også spare dig for en masse tid og penge. Ejerforhold. Et aktieselskab har en eller flere ejere, der kan være såvel fysiske personer som selskaber såsom anparts- og aktieselskaber. Størrelsen af en ejers ejerandel af et aktieselskab bestemmes af, hvor stor en del af den samlede selskabskapital, hun eller han har indskudt. Når du starter og driver en virksomhed sammen med andre, er det af allerstørste vigtighed, at I indgår en ejer­aftale, der beskriver de spilleregler, der skal gælde mellem jer indbyrdes. Det kan være regler om fx gensidig forkøbsret til hinandens ejerandele, ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer og forbud mod at drive konkurrerende virksomhed. Uden en ejeraftale opstår der lettere uenighed mellem jer. Hæftelse Ejerne af et aktieselskab hæfter ikke personligt for, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for andre. Ejernes hæftelse er begrænset til den selskabskapital, de har skudt ind i selskabet. Dog vil fx banker ofte kræve, at ejerne af et aktieselskab garanterer tilbagebetalingen af et lån, som de har ydet til selskabet, og på den måde kommer ejerne alligevel til at hæfte for virksomhedens forpligtelser. Startkapital For at starte et aktieselskab skal der indskydes en selskabskapital på mindst 500.000 kr. i form af kontanter eller andre værdier end kontanter. Hvis du stifter selskabet med kontanter, kan du dog nøjes med at indbetale ned til 25 % af selskabskapitalen. Selskabets ledelse kan senere kræve den del af selskabskapitalen, der ikke er indbetalt ved stiftelsen, indbetalt. Andre værdier end kontanter kan være fx en virksomhed, som du hidtil har drevet som enkeltmandsvirksomhed, en produktionsmaskine eller et patent. Når du indskyder andre aktiver end kontanter skal du have en revisor til at udarbejde en bekræftelse på at aktiverne har en værdi, der er stor nok. Den bruges som dokumentation overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Ledelse. Et aktieselskab skal have en bestyrelse på mindst tre personer og en direktion på mindst én person. Det kan desuden have et repræsentantskab, hvis vedtægterne foreskriver det. Hvis der gennem tre år i gennemsnit er 35 medarbejdere eller flere, har medarbejderne ret til at vælge en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne. Bogføring og årsrapport. Et aktieselskab skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde og indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor, medmindre virksomhedens balancesum, omsætning og antal beskæftigede falder under bestemte grænser. Grænserne kan læses på erhvervs og selvskab styrelsen hjemmeside. Skat. I et aktieselskab sker beskatningen i virksomheden og ikke hos ejerne som tilfældet er for enkeltmandsvirksomheden og interessentskabet. Et aktieselskab betaler en selskabsskat af sin indkomst efter selskabsskattereglerne. Får du udbetalt løn fra selskabet, skal du betale A-skat og AM-bidrag på samme måde som andre ansatte, og får du udbetalt udbytte af din ejerandel af selskabet, skal du betale udbytteskat. Der må ikke laves private hævninger eller lån til dig eller nærmeste pårørende i et anpartsselskab. Alt kapital der forbliver i virksomheden, beskattes med lav selskabsskat. Love og regler. Aktieselskaber er tæt reguleret af selskabsloven, som indeholder regler om blandt andet selskabsstart, direk­tion, bestyrelse, generalforsamling og forhøjelse af selskabskapital. Derudover findes der regler for aktieselskaber i forskel­lige generelle love såsom bogføringsloven, årsregnskabsloven, selskabsskatteloven, mindstekravsbekendtgørelsen (skatteregnskab) m.v.

Man kan sige at et anpartsselskab, er en selvstændig økonomisk og juridisk enhed. Et anpartsselskab er nok det mest kendte og ofte oprettet selskab. Anpartsselskab er velegnet, hvis du ved opstart af virksomhed ønsker at minimere den risiko, der er ved opstart af egen virksomhed. Anpartsselskabet er også velegnet, hvis du skal bruge nogle penge til opstart, og derfor alligevel skal ligge de 80.000 kr. der skal indskyde i et anpartsselskab. Stiftelse. For at stifte et anpartsselskab skal du udfærdige et stiftelsesdokument og lave vedtægter for selskabet, derudover en vurderingsberetning, hvis selskabskapital indbetales i andet end kontanter. Men der er mange andre forhold at tage stilling til og sørge for, inden du kan stifte selskabet. Så en god ide at tage en advokat/revisor med på råd, dyrt men kan også spare dig for en masse tid og penge. Ejerforhold. Et anpartsselskab kan oprettes af en eller flere personer. Selskaber kan også oprette et anpartsselskab, i form af et holdingselskab, eller andre ApS/ A/S selskaber. Ejerandelen for den enkelte ejer, bestemmes af den andel den pågældende har, set i forhold til den samlede anpartskapital. Når du starter og driver en virksomhed sammen med andre, er det af allerstørste vigtighed, at I indgår en ejer­aftale, der beskriver de spilleregler, der skal gælde mellem jer indbyrdes. Det kan være regler om fx gensidig forkøbsret til hinandens ejerandele, ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer og forbud mod at drive konkurrerende virksomhed. Uden en ejeraftale opstår der lettere uenighed mellem jer. Hæftelse. Alle anpartshavere i et anpartsselskab hæfter begrænset. Det betyder at den enkelte ejer, kun hæfter med den kapital, vedkommende har indskud i selskabet. Du skal dog være opmærksom på, at hvis et anpartsselskab har brug for at låne penge fx. i en bank, så vil banken typisk kræve, at man hæfter personligt for lånet som banken yder. Det vil sige at anpartsselskab hæfter begrænset ved erstatningskrav o. lig. Men man hæfter personligt for gælden et anpartsselskab stifter i en bank eller andet sted, MED MINDRE ANDET ER AFTALT. Startkapital. Kapitalkravet for et anpartsselskab er i øjeblikket på 80.000 kr. der som minimum skal indskydes af den samlede ejerkreds, for at kunne oprette et anpartsselskab. Anpartskapitalen kan indskydes dels som kontanter, eller med andre værdi, fx. Aktier, køretøjer, vare, værktøj etc. man skal være opmærksom på, at man ikke bare selv kan prissætte aktiverne. Det skal være en fair pris, (handelsværdi) som du ville sælge det til din nabo for. Hvis du har en computer til 10.000 Kr. og du værdisætter den til 40.000 kr. skal skattevæsnet nok opdage det. Når du indskyder andre aktiver end kontanter skal du have en revisor til at udarbejde en bekræftelse på at aktiverne har en værdi, der er stor nok. Den bruges som dokumentation overfor Erhvervs- og Selskabssyrelsen. Anpartsselskabet kan ikke stiftes hvis der ikke er værdi er for 80.000 kr. på oprettelses tidspunktet. Anpartsselskabet skal til enhver tid kunne bevise, at der kapital/værdier for 80.000 kr. ellers skal du skal lave en plan for at genskabe kapitalen. Hvis ikke risikere du tvangs lukning af virksomheden. Ledelse: Et Anpartsselskab skal som i følgende gældende lovgivning, som minimum have en direktion. Det vil sige, at uanset om man er en eller flere der ejer selskabet, så skal der udpeges min. en direktør for selskabet. Anpartsselskabet kan derudover vælge at have en bestyrelse, men det er ikke krav. Men man vælger det typisk hvis man er flere der ejer selskabet. Bestyrelsen står for det overordnede ledelse og udstikker retningslinjer for direktionen. Det er bestyrelsen der ansætter direktøren. Bogføring og årsregnskab: Et anpartsselskab er underlagt bogføringsloven og har derfor pligt til at bogfører. Et anpartsselskab er også underlagt årsregnskabsloven der pålægger anpartsselskaber engang årligt at indsende et årsregnskab til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Årsregnskabet for et ApS skal normalt have en årsberetning, hvor udviklingen i selskabets økonomiske forhold beskrives på baggrund af årsregnskabet. Årsregnskabet skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor (det gælder dog ikke små aktie- og anpartsselskaber). Årsregnskabet skal underskrives af både revisoren, af direktionen og af bestyrelsen. Endelig skal årsregnskabet også godkendes på selskabets generalforsamling. Når årsregnskabet er godkendt på generalforsamlingen og senest fem måneder efter regnskabsårets afslutning, skal det indsendes til Erhvervsstyrelsen. Når din virksomhed er et ApS eller et A/S, kan alle bede Erhvervsstyrelsen om at se din virksomheds regnskab, da rengskab for et anpartsselskab er offentligt. Skat: Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed så beskatningen sker i anpartsselskabet. Du bliver ansat i selskabet og får udbetalt løn fra selskabet, så sker der beskatning som alm. personlig indkomst og udbetales der udbytte af årets overskud, så sker der beskatning af det. Der må ikke laves private hævninger eller lån til dig eller nærmeste pårørende i et anpartsselskab. Alt kapital der forbliver i virksomheden, beskattes med lav selskabsskat.

Virksomhedsordningen. Hvis virksomheden drives i personligt regi, kan det være en fordel, at skatteberegning foretages efter særlige regler ved anvendelse af virksomhedsordningen. Anvendelse af ordningen giver den erhvervsdrivende en række fordele. De vigtigste er: Det er det samme som selskabsskatteprocenten. · Fuld fradragsværdi for erhvervsmæssige renter, dvs. renteudgifter fragår direkte i virksomhedsoverskuddet og reducerer dermed den personlige indkomst - og ikke blot den skattepligtige indkomst. · Mulighed for indkomstudjævning, dvs. erhvervsdrivende med svingende indkomster kan udjævne beskatningen over årene ved at lade hele eller dele af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden mod en foreløbig virksomhedsskat på 25 % . · Investering i egen virksomhed sidestilles med afkast af passiv investering, idet en andel af virksomhedens overskud anses for kapitalafkast, og beskattes som kapitalindkomst. Hvorfor vælge virksomhedsordningen? En god tommelfingerregel er, at hvis de samlede indkomstforhold resulterer i betaling af topskat, og virksomhedens renteudgifter er større end det kapitalafkast, der kan beregnes efter kapitalafkastordningen, vil virksomhedsordningen formentlig være en god løsning. Pensionsforhold kan også påvirke valget af virksomhedsform, herunder om virksomheden skal drives i et selskab eller i personligt regi. Drives virksomheden i personligt regi, kan der foretages pensionsindbetalinger efter den såkaldte 30 %-ordning, som betyder, at der kan indbetales indtil 30 % af virksomhedens overskud før renter, uden at indbetalingen bliver ramt af fradragsbegrænsning. Drives virksomheden i selskabsform, kan der maksimalt indbetales 100.000 kr. på ratepensionsordninger. 30 %-ordningen er under udfasning, men kan anvendes til og med indkomståret 2014. Hvornår kan man anvende virksomhedsordningen? Det er et ufravigeligt krav, at der er regnskabsmæssig adskillelse af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien, fra starten af 1. kvartal. Beslutningen om at anvende virksomhedsordningen skal oplyses i selvangivelsen. Hvis det efter indgivelse af selvangivelsen viser sig, at det er uhensigtsmæssigt at anvende virksomhedsordningen, er der mulighed for at fortryde beslutningen helt frem til den 30. juni. Der er også mulighed for at fortryde, hvis virksomhedsordningen ikke har været anvendt. Der er ingen betingelser for en sådan fortrydelse. Virksomhedens egenkapital skal bogføres på særlige konti. Der er desuden en række andre oplysningskrav i forbindelse med indsendelse af virksomhedens regnskab til skattemyndighederne. Regnskab, bogføring mv., herunder mellemregningskonto. Du skal udarbejde et selvstændigt regnskab for virksomheden, som skal opfylde en række krav, der står i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelserne. Det helt afgørende er, at der sker en regnskabsmæssig adskillelse af virksomhedens økonomi og din private økonomi. Virksomhedens bogføring skal derfor vise alle overførsler mellem virksomheden og omverdenen. Denne bogføring skal laves for hver enkelt post. Overførsler af værdier fra din virksomhed til dig (hævninger) skal altså bogføres særskilt for hver post. Det samme gælder ved overførsler fra dig til din virksomhed (indskud). Der skal oprettes nogle konto i kontoplanen, for at kunne benytte virksomhedsordningen. De vigtigste er som følgende: Indskudskonto Når man starter en virksomheden i virksomhedsordningen, og der indskydes midler fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien skal der oprettes en indskudskonto. Denne indskudskonto skal sikre, at man ikke beskattes af de mider, man personligt har indskudt (de er jo beskattet en gang). Opgørelsen af indskudskontoens midler, kan hæves uden beskatning, i henhold til hæverækkefølgen. Rentekorrektion. Hvis indskudskontoen er negativ ved årets udgang, skal der beregnes et rentekorrektionsbeløb, svarende til den negative saldo gange kapitalafkastsatsen. Den negative saldo er et udtryk for, at den erhvervsdrivende har lånt af virksomheden eller indskudt privat gæld. Ved en negativ saldo skal man kunne bevise at det er erhvervs gæld, og ikke en privat gæld. Hvis det er privat gæld foretages der rentekorrektion. Hvis det er erhvervs gæld foretages der ikke en rentekorrektion, men indskudskontoen sættes i nul. Mellemregningskonto. For at undgå, at midlertidige indbetalinger af private midler betragtes som indskud i din virksomhed, kan du postere beløbet på en mellemregningskonto, i stedet for at foretage indskud på indskudskontoen. Mellemregningskontoen er virksomhedens gæld til indehaveren. Den er uforrentet, og indeståendet på kontoen skal du ikke medregne, når du opgør virksomhedens kapitalafkastgrundlag. Hvis du bruger mellemregningskontoen, betyder det at du kan tilbageføre beløbene, skattefrit til din private økonomi uden om hæverækkefølgen.. Du kan ikke bogføre beløb på mellemregningskontoen på det tidspunkt, hvor du starter virksomheden. Hævekonto. Overførsler mellem virksomhedsøkonomien og privatøkonomien registreres på en hertil oprettet hævekonto (Er der tale om overførsler til privatøkonomien som følge af private udlæg for virksomheden kan en mellemregningskonto dog anvendes). Hensat til senere faktisk hævning. Ønsker den man efter indkomstårets udløb at overføre yderligere beløb til privatøkonomien med virkning for det afsluttede indkomstår, kan et hertil svarende beløb hensættes på en konto for "hensat til senere faktisk hævning". Opsparet overskud Hermed forstås beløb, som er optjent i virksomheden under virksomhedsordningen, og som ikke er overført til den erhvervsdrivendes privatøkonomi. Beløb opsparet i virksomheden er beskattet med en foreløbig virksomhedsskat på 25 %. Hæverækkefølgen Hæverækkefølgen er en regel om, i hvilken rækkefølge overførsel af værdier, fra virksomheden til privatøkonomien skal anses for foretaget. Reglen medfører bl.a., at den selvstændige bliver beskattet fuldt ud af virksomhedens overskud, før der kan hæves skattefrit på indskudskontoen. Visse beløb kan dog overføres til den selvstændige forud for den egentlige hæverækkefølge. Den udvidede hæverækkefølge er udtryk for samtlige overførsler af værdier fra virksomheden til privatøkonomien, og omfatter både beløb, der overføres "i" og "forud for" hæverækkefølgen. 1. Hensat til hævning fra sidste år. 2. Årets overskud. 3. Opsparing. 4. Indskudskonto. Bogføringen skal give en klar og overskuelig redegørelse for din virksomheds drift og formueforhold. SKAT kan tilsidesætte regnskabet, hvis det giver et misvisende billede af din virksomheds økonomiske forhold, herunder af adskillelsen mellem virksomhedens økonomi og din private økonomi. Det vil betyde, at du ikke kan bruge virksomhedsordningen. Skatteberegningen. Der sker forskelige beskatninger i virksomhedsordningen. Hævning af hensat til hævning fra sidste år: Her sker der ingen beskatning, da man altid anser disse hævninger som overført til privatøkonomien, selv om de stadig står i virksomheden, så beskatningen er sket sidste år efter person skatteloven. Hæving årets overskud: Her sker beskatningen efter person skatteloven. Hævning af opsparingen fra sidste år: Her sker beskatningen efter person skatteloven, dog fratrukket de 25% der allerede er betalt. Hævning fra indskudskonto: Her sker der ingen beskatning, da det er penge der er overført fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien. De penge er jo allerede beskattet. Kapitalafkast og kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkast.Den del af virksomhedens overskud, som du hæver, bliver som udgangspunkt beskattet som personlig indkomst. Men i virksomhedsordningen udskilles en del af virksomhedens overskud som kapitalafkast og beskattes i stedet som kapitalindkomst. Størrelsen på det beløb, der kan udskilles til beskatning som kapitalindkomst, afhænger af, hvor stor en egenkapital du har bundet i din virksomhed. Du kan kun beregne kapitalafkast, hvis virksomheden har en positiv egenkapital, og der er et overskud af virksomheden. Kapitalafkastgrundlag. Kapitalafkastet beregnes som afkastgrundlaget (positiv egenkapital) ganget med kapitalafkastsatsen. Afkastsatsen for indkomståret 2011 er 2 procent. Den rentesats, som afkastsatsen er udtryk for, beregnes på grundlag af et gennemsnit af den effektive obligationsrente for de første 6 måneder af året. Det beregnede kapitalafkast kan ikke være større end årets overskud. Der vil derfor ikke blive beregnet noget kapitalafkast, hvis der ikke er positiv indtjening i virksomheden. Beregning af kapitalafkast. Virksomhedens aktiver – gældsposter = egenkapital. Beløb til senere hævning + indestående på mellemregningskonto + beløb som anses for overført + beløb på indskudskontoen = personlig indkomst. Egenkapital – personlig indkomst = afkastgrundlaget. Afkastgrundlaget * kapitalafkastsatsen = kapitalafkast Hvis du er gift, og du og din ægtefælle ejer virksomheden i fællesskab, beskattes kapitalafkastet hos hver af jer i forhold til jeres ejerandel i virksomheden. Opsparing af kapitalafkastDu kan opspare en del af kapitalafkastet med den virkning, at det beskattes med den lavere foreløbige virksomhedsskat på 25 procent på samme måde som den del af årets overskud, som du ikke hæver. Når du hæver kapitalafkastet i et senere år, beskattes det som personlig indkomst. Det er dog som regel uhensigtsmæssigt at opspare kapitalafkastet. Det skyldes bl.a., at der ikke beregnes AM-bidrag af kapitalafkast, der beskattes som kapitalindkomst. Hvis du opsparer kapitalafkastet i virksomheden, skal det beskattes som personlig indkomst, når du hæver det i et senere år. Det betyder, at der skal beregnes AM-bidrag på 8 procent. Opsparing til kapitalpension.I pensionsbeskatningsloven er der en regel om, at det årlige indskud på kapitalpensionen ikke må overstige årets personlige indkomst. En selvstændigt erhvervsdrivende, som har en lav personlig indkomst, og som disponerer over et kapitalafkast, kan alligevel indskyde et beløb på sin kapitalpension. Efter virksomhedsskatteloven kan man nemlig vælge at medregne en del af kapitalafkastet til den personlige indkomst med henblik på opsparing til kapitalpension. Konverteringen fra kapitalindkomst til personlig indkomst sker på selvangivelsen. Dit bidrag til kapitalpension står på servicebrevet i rubrik 22 "Bidrag og præmie til privattegnet kapitalpension", og dette beløb skriver du på selvangivelsen i rubrik 22. I rubrik 148 "Kapitalafkast i virksomhedsordningen" skal du skrive det beregnede kapitalafkast fratrukket det beløb, du ønsker at overføre til personlig indkomst. Det maksimale beløb, du kan trække fra og indskyde på en kapitalpension, er 46.000 kr. i 2011. Årets overskud hæves helt eller delvist.Du skal hæve hele kapitalafkastet, hvis du hæver af dit overskud. I de tilfælde, hvor du kun hæver en del af det beregnede kapitalafkast, er det kun den hævede del, du skal medregne til kapitalindkomsten. Resten anses for opsparet i virksomhedsordningen. Hvis det beløb, du hæver af årets overskud, er større end det beregnede kapitalafkast, bliver det overskydende beløb beskattet som personlig indkomst

S.M.B.A., Selskab Med Begrænset Ansvar. A.M.B.A., Andelsselskab med begrænset ansvar. F.M.B.A ., Forening med begrænset ansvar. Disse selskaber er i dag ofte den mest attraktive selskabsform for mindre virksomheder, og beskattes på samme måde som aktie- og anpartsselskaber. Disse selskaber har alle fordelene fra aktie- og anpartsselskaber, uden at få ulemperne med. · Der er ingen kapitalkrav. · Aktionærlån er tilladt. Du kan låne af firmaet. · Man kan få udbytte flere gange om året. · Ingen pligt til at udarbejde årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for små virksomheder. · Anonymitet, SMBA selskaber er ikke omfattet af det nye ejerregister. · Ingen pligt til at bruge revisor. Stiftelse. Der er ikke nogen avanceret lov, der regulere denne type selskaber, hvorfor mulighederne for at skræddersy selskabet til egne behov er langt større end for aktie- og anpartsselskaber. Ejerforhold. Et SMBA selskab SKAL have flere ejere, og selskabet vil blive opfattet som en enkeltmands virksomhed hvis der blot findes en ejer. Det har ingen praktisk betydning hvis, du vil drive firmaet alene, da den anden stifter gennem vedtægterne kan være "passiv stifter"; altså at personen er medstifter men ikke er beslutningstager, tegningsberettiget eller modtager af løn/afkast/overskud af selskabet. Også udenlandske statsborgere kan drive/medejer af et S.M.B.A. Hæftelse. Man hæfter kun med selskabets til enhver tid værende kapital. Kapitalen kan du selv justere op og ned, uden at skulle lave det store administrative arbejde. Du hæfter altså ikke personligt, som med en personlig ejet virksomhed Startkapital. Der er ingen kapitalkrav til selskaberne, men tidligere skulle selskabet have en egenkapital på minimum 125.000 kr. for at få et momsnummer, hvorfor der alligevel blev kapitalkrav. Men også dette krav er ophævet. Ledelse. Normalt formulere man vedtægterne så selskabet bliver en mellemting mellem en forening og et anpartsselskab, hvorved de største fordele opnås. Én Direktør er nok. Ledelsen behøver ikke være dansk, men kan være hvor som helst i verden. Har selskabet en udenlandsk ledelse, er selskabet kun skattepligtig til Danmark, hvis det modtager indkomster fra kilder her i landet. Ingen formkrav omkring afholdelse af generalforsamling mv. Bogføring og årsregnskab. I et SMBA-selskab kan man selv lave bogføring og et simpelt regnskab, ligesom i et personligt ejet firma. Et SMBA-selskab ikke indsendes årsrapport til EogS og derfor er der ikke revisionspligt. (med mindre det bliver meget stort). Skat. Dette er helt som gældende for ApS og A/S, men uden krav om årsrapport. Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed så beskatningen sker i anpartsselskabet. Du bliver ansat i selskabet og får udbetalt løn fra selskabet, så sker der beskatning som alm. personlig indkomst og udbetales der udbytte af årets overskud, så sker der beskatning af det.